Festen finder denne gang sted den 24. maj kl. 18.30-22.30
Se nærmere i nedenstående flyer:
tirsdag den 14. maj 2013
Mere Disco på Crazy Daisy i Roskilde
Endnu engang åbner Crazy Daisy i Roskilde dørene for en diskofest for mennesker med handicap.
Festen finder denne gang sted den 24. maj kl. 18.30-22.30
Se nærmere i nedenstående flyer:
Festen finder denne gang sted den 24. maj kl. 18.30-22.30
Se nærmere i nedenstående flyer:
mandag den 15. april 2013
At være spastiker og til S/M
Ingen barrierer har fået endnu et spændende blogindlæg fra vores nye blogskribent - et ærligt indlæg, der giver plads til refleksioner. Tag godt imod det.
Min interesse for SM begyndte, da jeg var 17 år. Det startede med, at jeg så noget i fjernsynet om en kvinde, der fik pisk. Jeg syntes, det så ret frækt ud. I det næste stykke tid, tænkte jeg over det jeg havde set i fjernsynet. Min lyst til at prøve de ting som kvinden i fjernsynet, voksede.
På det tidspunkt, boede jeg på en institution for handicappede børn. Jeg havde mit eget værelse med eget fjernsyn. Jeg kunne ikke fortælle nogen, hvordan jeg havde det med min seksualitet, fordi jeg vidste, at ingen ville forstå det. Den eneste måde jeg kunne få mine tanker ud på var, at skrive dem ned. Jeg viste aldrig det jeg skrev til nogen.
I år 2000 flyttede jeg ind på et bosted i København. Jeg var 18 år, og jeg kunne mærke at min krop var i forandring. Det kildede over det hele. Min daværende kontaktperson tog mig med ind i en sexshop i Istedgade for at se på sexlegetøj. Vi kiggede på dildoer og pornofilm, men jeg var mere interesseret i de piske, der hang på væggen, Det sagde jeg ikke til min kontaktperson.
Jeg havde fået min egen internetforbindelse på mit værelse, og brugte meget tid på at chatte frækt med mænd. Jeg chattede meget med en mand. Han var til S/M og kunne fortælle mig mere om, hvad der var. Efter noget tids chat aftalte vi at mødes hjemme hos mig. Da han kom, var jeg så nervøs. Jeg troede, mit hjerte ville falde ud af min krop. Han havde nogle blade med fra noget, der hed SMIL. Han fortalte, at SMIL var en forening for sadomasochister. Vi begyndte at ses ret tit. Vi dyrkede blid S/M sammen. Han var den dominante, og jeg var den submissive.
En dag spurgte han, om jeg havde lyst til at komme til en introaften i SMIL. Det havde jeg, så jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun syntes, at det var en god ide, så vi fik det arrangeret med en ledsager. En sommerdag i 2001 var jeg til introaften i SMIL. Det var meget spændende at høre om foreningen.
Efter introaftenen tænkte jeg en del over, hvorvidt jeg skulle melde mig ind i foreningen. Jeg havde kun 7 timer ledsagelse om måneden, så jeg skulle ofte tage derind alene, så jeg besluttede mig for at prøve at komme i foreningen uden ledsager, for at prøve mig selv af.
I de næste måneder kom jeg i SMIL hver anden fredag. Lokalerne lå på anden sal, og der var ikke elevator. Jeg skulle altid spørge bartenderen, om han ville hjælpe mig op ad trapperne.
Efter noget tid indså jeg, at så længe lokalerne lå på anden sal, kunne jeg ikke komme i foreningen. Efter to måneders medlemskab meldte jeg mig ud. Jeg håbede, at jeg en dag kunne vende tilbage.
Da jeg nogle år senere flyttede ind på det bosted, hvor jeg bor nu, fik jeg lyst til at prøve at komme i SMIL igen. Jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun var med på ideen, så vi tog til en introaften. SMIL var flyttet til andre lokaler, der lå i gadeplan. Efter intromødet snakkede vi med en, der var bartender i foreningen. Han sagde, at hvis jeg ville komme i foreningen, skulle jeg have ledsager med.
Jeg tænkte, at det ville blive en umulighed, da det var personligt og intimt.
Min kontaktperson kendte en, der måske kunne være min ledsager. Hun fik fat i ham og aftalte at køre til en introaften i SMIL. Den dag vi skulle derind, var jeg så nervøs. Både min kontaktperson og ledsager var med.
Da vi sad til introaftenen, tænkte jeg hele tiden på, hvad de andre tænkte om mig. Sådan havde jeg ikke tænkt til de to sidste introaftener for år tilbage.
Det var ikke hver dag man så en spastiker sidde til et intromøde i en SM forening. Jeg tænkte på, hvad ham fyren, der måske skulle være min ledsager tænkte om SMIL. Da jeg kom hjem den aften, havde jeg en god mavefornemmelse. Kort tid efter blev fyren ansat som min ledsager på 15 timer om måneden. Jeg kunne komme i SMIL 1-2 gange om ugen. Jeg sad for det meste sad i baren og drak cola.
Da jeg har lidt svært ved at tale og bruger bliss system, var det meget svært for mig at kommunikere med de andre medlemmer. Det var jeg rigtig ked af. Jeg ville virkelig gerne tale med de andre medlemmer, fordi jeg havde 117 spørgsmål om SM, og jeg syntes, det var rigtigt irriterende, at min ledsager skulle hjælpe mig med kommunikationen.
Et år efter jeg meldte mig ind i foreningen, blev jeg nødt til at få ny ledsager, ham jeg havde haft hidtil, havde fået et nyt job og kunne ikke være min ledsager længere. Den dag i dag er jeg blevet skåret ned i ledsagertimer, så jeg kun har 9 timer om måneden,
Jeg tænker på, om jeg kan finde en anden ledsager, som jeg har tillid til at tage med derind. Eller, om jeg måske kan finde en ”ven” / anden person, der også er interesseret i at komme jævnligt i SMIL, så vi kunne følges og hjælpe hinanden.
Jeg har virkeligt lyst til at komme derind igen!
Min interesse for SM begyndte, da jeg var 17 år. Det startede med, at jeg så noget i fjernsynet om en kvinde, der fik pisk. Jeg syntes, det så ret frækt ud. I det næste stykke tid, tænkte jeg over det jeg havde set i fjernsynet. Min lyst til at prøve de ting som kvinden i fjernsynet, voksede.
På det tidspunkt, boede jeg på en institution for handicappede børn. Jeg havde mit eget værelse med eget fjernsyn. Jeg kunne ikke fortælle nogen, hvordan jeg havde det med min seksualitet, fordi jeg vidste, at ingen ville forstå det. Den eneste måde jeg kunne få mine tanker ud på var, at skrive dem ned. Jeg viste aldrig det jeg skrev til nogen.
I år 2000 flyttede jeg ind på et bosted i København. Jeg var 18 år, og jeg kunne mærke at min krop var i forandring. Det kildede over det hele. Min daværende kontaktperson tog mig med ind i en sexshop i Istedgade for at se på sexlegetøj. Vi kiggede på dildoer og pornofilm, men jeg var mere interesseret i de piske, der hang på væggen, Det sagde jeg ikke til min kontaktperson.
Jeg havde fået min egen internetforbindelse på mit værelse, og brugte meget tid på at chatte frækt med mænd. Jeg chattede meget med en mand. Han var til S/M og kunne fortælle mig mere om, hvad der var. Efter noget tids chat aftalte vi at mødes hjemme hos mig. Da han kom, var jeg så nervøs. Jeg troede, mit hjerte ville falde ud af min krop. Han havde nogle blade med fra noget, der hed SMIL. Han fortalte, at SMIL var en forening for sadomasochister. Vi begyndte at ses ret tit. Vi dyrkede blid S/M sammen. Han var den dominante, og jeg var den submissive.
En dag spurgte han, om jeg havde lyst til at komme til en introaften i SMIL. Det havde jeg, så jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun syntes, at det var en god ide, så vi fik det arrangeret med en ledsager. En sommerdag i 2001 var jeg til introaften i SMIL. Det var meget spændende at høre om foreningen.
Efter introaftenen tænkte jeg en del over, hvorvidt jeg skulle melde mig ind i foreningen. Jeg havde kun 7 timer ledsagelse om måneden, så jeg skulle ofte tage derind alene, så jeg besluttede mig for at prøve at komme i foreningen uden ledsager, for at prøve mig selv af.
I de næste måneder kom jeg i SMIL hver anden fredag. Lokalerne lå på anden sal, og der var ikke elevator. Jeg skulle altid spørge bartenderen, om han ville hjælpe mig op ad trapperne.
Efter noget tid indså jeg, at så længe lokalerne lå på anden sal, kunne jeg ikke komme i foreningen. Efter to måneders medlemskab meldte jeg mig ud. Jeg håbede, at jeg en dag kunne vende tilbage.
Da jeg nogle år senere flyttede ind på det bosted, hvor jeg bor nu, fik jeg lyst til at prøve at komme i SMIL igen. Jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun var med på ideen, så vi tog til en introaften. SMIL var flyttet til andre lokaler, der lå i gadeplan. Efter intromødet snakkede vi med en, der var bartender i foreningen. Han sagde, at hvis jeg ville komme i foreningen, skulle jeg have ledsager med.
Jeg tænkte, at det ville blive en umulighed, da det var personligt og intimt.
Min kontaktperson kendte en, der måske kunne være min ledsager. Hun fik fat i ham og aftalte at køre til en introaften i SMIL. Den dag vi skulle derind, var jeg så nervøs. Både min kontaktperson og ledsager var med.
Da vi sad til introaftenen, tænkte jeg hele tiden på, hvad de andre tænkte om mig. Sådan havde jeg ikke tænkt til de to sidste introaftener for år tilbage.
Det var ikke hver dag man så en spastiker sidde til et intromøde i en SM forening. Jeg tænkte på, hvad ham fyren, der måske skulle være min ledsager tænkte om SMIL. Da jeg kom hjem den aften, havde jeg en god mavefornemmelse. Kort tid efter blev fyren ansat som min ledsager på 15 timer om måneden. Jeg kunne komme i SMIL 1-2 gange om ugen. Jeg sad for det meste sad i baren og drak cola.
Da jeg har lidt svært ved at tale og bruger bliss system, var det meget svært for mig at kommunikere med de andre medlemmer. Det var jeg rigtig ked af. Jeg ville virkelig gerne tale med de andre medlemmer, fordi jeg havde 117 spørgsmål om SM, og jeg syntes, det var rigtigt irriterende, at min ledsager skulle hjælpe mig med kommunikationen.
Et år efter jeg meldte mig ind i foreningen, blev jeg nødt til at få ny ledsager, ham jeg havde haft hidtil, havde fået et nyt job og kunne ikke være min ledsager længere. Den dag i dag er jeg blevet skåret ned i ledsagertimer, så jeg kun har 9 timer om måneden,
Jeg tænker på, om jeg kan finde en anden ledsager, som jeg har tillid til at tage med derind. Eller, om jeg måske kan finde en ”ven” / anden person, der også er interesseret i at komme jævnligt i SMIL, så vi kunne følges og hjælpe hinanden.
Jeg har virkeligt lyst til at komme derind igen!
fredag den 15. marts 2013
Min aften på Crazy Daisy
Den 1. marts var der fest for alle på Crazy Daisy i Roskilde. Festen var utroligt velbesøgt og var en stor succes. Så stor, at der allerede er planlagt tre fester mere i løbet af året samme sted.
Hvis du vil se et tv-indslag fra festen, kan du se et indslag på TV2Lorry her
Vores nye blogskribent var med til festen på Crazy Daisy og har skrevet en beretning fra aftenen, set fra hendes synspunkt:
Min aften på Crazy Daisy
Fredag den 1. marts 2013 var der diskoteks fest på diskotek Crazy Daisy i Roskilde. Jeg havde glædet mig til denne aften fordi det var min første tur på et almindeligt diskotek. Festen var tilegnet handicappede, men ikke handicappede måtte også godt komme. Der kom rigtig mange mennesker, og køen ude foran var lang. Meget lang.
Da jeg kom ind på diskoteket, så jeg at der var kommet en del folk. De fleste af dem var som mig selv handicappet, men der var også nogle ikke handicappede.Jeg fik danset med nogle søde fyre til noget godt musik.
Der var hjælpere med til festen. Hjælperen skal bare ikke fylde ret meget. Med det mener jeg at hjælperen kun skal træde til, hvis jeg har brug for hjælp. Ellers skal de holde sig i baggrunden, da det er mig, som er til fest. Jeg syntes, at de hjælpere som var med, klarede opgaven godt. Det var en rigtig god aften.
Jeg håber, at der bliver arrangeret flere af sådan nogle fester.
Hvis du vil se et tv-indslag fra festen, kan du se et indslag på TV2Lorry her
Vores nye blogskribent var med til festen på Crazy Daisy og har skrevet en beretning fra aftenen, set fra hendes synspunkt:
Min aften på Crazy Daisy
Fredag den 1. marts 2013 var der diskoteks fest på diskotek Crazy Daisy i Roskilde. Jeg havde glædet mig til denne aften fordi det var min første tur på et almindeligt diskotek. Festen var tilegnet handicappede, men ikke handicappede måtte også godt komme. Der kom rigtig mange mennesker, og køen ude foran var lang. Meget lang.
Da jeg kom ind på diskoteket, så jeg at der var kommet en del folk. De fleste af dem var som mig selv handicappet, men der var også nogle ikke handicappede.Jeg fik danset med nogle søde fyre til noget godt musik.
Der var hjælpere med til festen. Hjælperen skal bare ikke fylde ret meget. Med det mener jeg at hjælperen kun skal træde til, hvis jeg har brug for hjælp. Ellers skal de holde sig i baggrunden, da det er mig, som er til fest. Jeg syntes, at de hjælpere som var med, klarede opgaven godt. Det var en rigtig god aften.
Jeg håber, at der bliver arrangeret flere af sådan nogle fester.
 |
| www.lorry.dk |
fredag den 8. marts 2013
The Sessions
Så du den hyggelige franske film "De Urørlige", om mangemillionæren Phillippe, der bliver lam i en ulykke og får den sprælske, småkriminelle Driss som hjælper? Så vil du sikkert også være interesseret i at se filmen "The Sessions".
Filmen er, ligesom De Urørlige, en sand historie, og handler om Mark O'Brien, der beslutter sig for, at han ikke vil dø som jomfru. Mark fik polio som barn og er lam fra halsen og ned, men har alle nerver og følelser i behold.
Mark møder på sin mission sexterapeuten Cheryl, som skal indvie ham i alle sexlivets glæder.
Aftenshowet havde besøg af Louise, Christina og Mikkel, som alle har set filmen og fortæller, hvad de synes om den. De har alle handicap og har selv haft udfordringer med sex, forhold og seksualitet inde på livet.
Se klippet her
Kim Skotte har anmeldt filmen i Politiken, læs anmeldelsen her
The Sessions havde premiere den 7. marts.
Filmen er, ligesom De Urørlige, en sand historie, og handler om Mark O'Brien, der beslutter sig for, at han ikke vil dø som jomfru. Mark fik polio som barn og er lam fra halsen og ned, men har alle nerver og følelser i behold.
Mark møder på sin mission sexterapeuten Cheryl, som skal indvie ham i alle sexlivets glæder.
Aftenshowet havde besøg af Louise, Christina og Mikkel, som alle har set filmen og fortæller, hvad de synes om den. De har alle handicap og har selv haft udfordringer med sex, forhold og seksualitet inde på livet.
Se klippet her
Kim Skotte har anmeldt filmen i Politiken, læs anmeldelsen her
The Sessions havde premiere den 7. marts.
 |
| www.imbd.com |
mandag den 25. februar 2013
Ny skribent på bloggen
Ingen Barrierer har fået ny skribent på bloggen. En ung kvinde med en sund appetit på seksualitetens mange glæder. Vores nye skribent bor på bosted og vil med jævne mellemrum komme med skarpe og spændende tanker fra livet som ung kvinde med et handicap, hvor både pædagoger, hjælpere og andet fylder i hverdagen og i det at udfolde sit seksualliv. Vores ny skribent har valgt at være anonym, men du kan få et lille indblik i hvem hun er herunder. Vi håber, at I vil tage godt imod hende og vi glæder os til at høre meget mere i hendes spændende indlæg.
Sex, dating og handicap.
Jeg er 31 år og spastiker.
Jeg bor på et bosted på Sjælland i min egen lejlighed.
Vi bor 20 beboere på bostedet og vi er alle fysisk handicappede.
Vi har vores egen daghøjskole, hvor vi laver forskellige ting. Vi har bl.a. udarbejdet beboernes egen seksualpolitik sammen med husets seksualvejleder.
I den forbindelse har vi lavet nogle rollespil med forskellige seksuelle problematikker, der kan opstå, når man er fysisk handicappet. Blandt andet om hvordan man får fat i en prostitueret.
Vi tager ud på seminarier, sygeplejerskeuddannelserne og ergo – og fysioterapeut uddannelserne og opfører rollespillene for at give de studerende en viden om, hvordan os fysisk handicappede udlever vores seksualitet, så de ved lidt om emnet, når de er færdige med deres uddannelse, og måske skal ud og arbejde med fysisk handicappede.
For mit vedkommende er seksualitet vigtig. Jeg vil ikke sige, at jeg er afhængig af sex. Dog kan jeg godt lide at se pornofilm og må indrømme at jeg tit ser det via internettet.
Jeg har pornofilm på dvd, men skal jeg se dem, kræver det en hjælpende hånd fra personalet, da jeg ikke selv kan sætte en dvd i maskinen, og jeg har den indstilling at porno er en privat sag. Derfor er internettet en god opfindelse for fysisk handicappede.
Jeg bruger internettet til at chatte med mænd om sex. Udover at chatte har jeg en datingprofil på scor.dk, hvor jeg har et profilnavn, der signalerer at jeg er spastiker.
Selvom jeg er spastiker, får jeg mange henvendelser fra mænd. Nogle af dem vil gerne møde mig og dyrke sex, mens andre bare skamroser min profil.
Jeg har da været på date med nogle fra scor.dk men det har aldrig været helt godt, da de kun vil have sex.
Sex, dating og handicap.
Jeg er 31 år og spastiker.
Jeg bor på et bosted på Sjælland i min egen lejlighed.
Vi bor 20 beboere på bostedet og vi er alle fysisk handicappede.
Vi har vores egen daghøjskole, hvor vi laver forskellige ting. Vi har bl.a. udarbejdet beboernes egen seksualpolitik sammen med husets seksualvejleder.
I den forbindelse har vi lavet nogle rollespil med forskellige seksuelle problematikker, der kan opstå, når man er fysisk handicappet. Blandt andet om hvordan man får fat i en prostitueret.
Vi tager ud på seminarier, sygeplejerskeuddannelserne og ergo – og fysioterapeut uddannelserne og opfører rollespillene for at give de studerende en viden om, hvordan os fysisk handicappede udlever vores seksualitet, så de ved lidt om emnet, når de er færdige med deres uddannelse, og måske skal ud og arbejde med fysisk handicappede.
For mit vedkommende er seksualitet vigtig. Jeg vil ikke sige, at jeg er afhængig af sex. Dog kan jeg godt lide at se pornofilm og må indrømme at jeg tit ser det via internettet.
Jeg har pornofilm på dvd, men skal jeg se dem, kræver det en hjælpende hånd fra personalet, da jeg ikke selv kan sætte en dvd i maskinen, og jeg har den indstilling at porno er en privat sag. Derfor er internettet en god opfindelse for fysisk handicappede.
Jeg bruger internettet til at chatte med mænd om sex. Udover at chatte har jeg en datingprofil på scor.dk, hvor jeg har et profilnavn, der signalerer at jeg er spastiker.
Selvom jeg er spastiker, får jeg mange henvendelser fra mænd. Nogle af dem vil gerne møde mig og dyrke sex, mens andre bare skamroser min profil.
Jeg har da været på date med nogle fra scor.dk men det har aldrig været helt godt, da de kun vil have sex.
mandag den 18. februar 2013
Deltag i udviklingen af nye produkter og services til mennesker med handicap
Vi har fået en henvendelse fra civilingeniørstuderende Mia Blaabjerg fra Syddansk Universitet. Hun skal i løbet af foråret skrive speciale om personer med fysiske handicap og den måde seksualitet bliver oplevet hos disse. I den forbindelse vil hun komme med forslag til hvilke produkter, services eller systemer, der mangler på feltet for at lette tilgangen til seksualitet for mennesker med handicap.
Mia har nu brug for at tale med en masse mennesker med handicap, som kan være behjælpelige med at folde området ud for hende. Hun søger derfor mennesker med handicap eller kærester til mennesker med handicap til hjælp for hendes speciale.
Har du således et fysisk handicap eller er du kæreste til en med et fysisk handicap kan du nu være med til at påvirke udviklingen af nye produkter eller services i forhold til seksualitet. Er der noget du synes er specielt besværligt, som burde afhjælpes eller har du bare nogle gode idéer, vil Mia helt sikkert gerne i kontakt med dig.
Du kan skrive til Mia på: miape08@student.sdu.dk
Du kan se Mias beskrivelse af sit speciale her:
Speciale: livet med handicap og seksualitet
Udgangspunkt
Hvilke forhindringer møder fysisk handicappede i forbindelse med deres seksualitet, og hvordan kan ny viden om disse forhindringer bruges som udgangspunkt for produktudvikling?
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan seksualitet bliver oplevet, når man har et fysisk handicap. Fokus er på den del af seksualitet, der kommer til udtryk i forhold til andre mennesker: eksempelvis partnere i forhold, omgangskredsen, det offentlige rum.
Begrebet seksualitet dækker i dette begreb over alt fra feminin/maskulin identitet, flirt, holde i hånd til lyst, kys, og sex.
Med udgangspunkt i researchen og de opdagede problemstillinger disse mennesker oplever vil der blive udviklet forslag til produktudvikling (nye produkter, services eller systemer).
Tilgang og metoder
Projektet vil følge en kvalitativ, fænomenologisk tilgang til research og bruge etnografiske metoder til at indsamle data. For selv at opleve, hvordan det er, vil jeg gennemgå et embodiment, hvor jeg skal sidde i køresol og opleve hvordan det påvirker min seksualitet, i forhold til min kæreste og i forhold til andre mennesker. Det vil være udgangspunktet for de efterfølgende samtaler med fysisk handicappede og kærester til fysisk handicappede. Analysen af disse samtaler vil give mig udgangspunktet for en idegenerering med henblik på produktudvikling. På baggrund af idegenereringen vil jeg udvikle koncepter til nye produkter/services/systemer og muligvis forretningsmodeller.
Resultater
De forventede resultater af projektet er:
- forslag til nye produkter/services/systemer, der kan afhjælpe de fundne problemer
- forslag til at minimere tabuet omkring emnet livet med handicap og seksualitet
Præsentation af resultater
Resultaterne af researchen og forslagene til produktudvikling vil blive præsenteret i et oplæg på Syddansk Universitet, Odense, i løbet af juni måned. Desuden vil alle resultater blive opsummeret i et dokument ved siden af specialet, og uddelt til interesserede parter.
Rammer for specialet
Periode: 1. februar 2013 – 27. maj 2013
Specialestuderende: Mia Blaabjerg, civilingeniørstuderende i Product Development and Innovation – Product Value Creation ved Syddansk Universitet
Vejleder: Ian Coxon, Assistant Professor, Institute of Technology and Innovation, Syddansk Universitet
Kontakt
Mia Blaabjerg, miape08@student.sdu.dk
Mia har nu brug for at tale med en masse mennesker med handicap, som kan være behjælpelige med at folde området ud for hende. Hun søger derfor mennesker med handicap eller kærester til mennesker med handicap til hjælp for hendes speciale.
Har du således et fysisk handicap eller er du kæreste til en med et fysisk handicap kan du nu være med til at påvirke udviklingen af nye produkter eller services i forhold til seksualitet. Er der noget du synes er specielt besværligt, som burde afhjælpes eller har du bare nogle gode idéer, vil Mia helt sikkert gerne i kontakt med dig.
 |
| www.sdu.dk |
Du kan skrive til Mia på: miape08@student.sdu.dk
Du kan se Mias beskrivelse af sit speciale her:
Speciale: livet med handicap og seksualitet
Udgangspunkt
Hvilke forhindringer møder fysisk handicappede i forbindelse med deres seksualitet, og hvordan kan ny viden om disse forhindringer bruges som udgangspunkt for produktudvikling?
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan seksualitet bliver oplevet, når man har et fysisk handicap. Fokus er på den del af seksualitet, der kommer til udtryk i forhold til andre mennesker: eksempelvis partnere i forhold, omgangskredsen, det offentlige rum.
Begrebet seksualitet dækker i dette begreb over alt fra feminin/maskulin identitet, flirt, holde i hånd til lyst, kys, og sex.
Med udgangspunkt i researchen og de opdagede problemstillinger disse mennesker oplever vil der blive udviklet forslag til produktudvikling (nye produkter, services eller systemer).
Tilgang og metoder
Projektet vil følge en kvalitativ, fænomenologisk tilgang til research og bruge etnografiske metoder til at indsamle data. For selv at opleve, hvordan det er, vil jeg gennemgå et embodiment, hvor jeg skal sidde i køresol og opleve hvordan det påvirker min seksualitet, i forhold til min kæreste og i forhold til andre mennesker. Det vil være udgangspunktet for de efterfølgende samtaler med fysisk handicappede og kærester til fysisk handicappede. Analysen af disse samtaler vil give mig udgangspunktet for en idegenerering med henblik på produktudvikling. På baggrund af idegenereringen vil jeg udvikle koncepter til nye produkter/services/systemer og muligvis forretningsmodeller.
Resultater
De forventede resultater af projektet er:
- forslag til nye produkter/services/systemer, der kan afhjælpe de fundne problemer
- forslag til at minimere tabuet omkring emnet livet med handicap og seksualitet
Præsentation af resultater
Resultaterne af researchen og forslagene til produktudvikling vil blive præsenteret i et oplæg på Syddansk Universitet, Odense, i løbet af juni måned. Desuden vil alle resultater blive opsummeret i et dokument ved siden af specialet, og uddelt til interesserede parter.
Rammer for specialet
Periode: 1. februar 2013 – 27. maj 2013
Specialestuderende: Mia Blaabjerg, civilingeniørstuderende i Product Development and Innovation – Product Value Creation ved Syddansk Universitet
Vejleder: Ian Coxon, Assistant Professor, Institute of Technology and Innovation, Syddansk Universitet
Kontakt
Mia Blaabjerg, miape08@student.sdu.dk
mandag den 11. februar 2013
Gratis tilbud om coaching til personer med handicap
Peter Gundlund Koed Mikkelsen er nyuddannet coach og har et tilbud, der er for godt til at afslå: Han tilbyder i samarbejde med Rambøll Attractor gratis coaching-samtaler til alle personer med handicap. Emnerne er mangfoldige, men vil som fællesnævner dreje sig om, hvordan du mestrer hverdagen med dit handicap. Emnerne kan selvfølgelig også dreje sig om seksualitet, kærester, forelskelse, følelser osv.
Peter har før deltaget i debatten om seksualitet og handicap. Han står således bag en kronik med titlen "Handicap er ikke det modsatte af sex" til Politiken den 27. oktober 2010, som vi også bragte her på bloggen. Genlæs den her
Her er, hvad Peter skriver om sit tilbud om coaching:
Coaching i handicaphåndtering
Gratis coaching: Jeg tilbyder gratis coachsamtaler i mestring af handicap eller kroniske sygdomme i forskellige livssituationer. Samtalerne foregår fortrinsvis mandag og torsdag fra kl. 11-16 og har en varighed på 1-1½ time.
Sted: Rambøll Attractors lokaler i Ørestaden i København.
Kontakt: Peter Gundlund Koed Mikkelsen, 26 28 63 65, handicapmester@gmail.com.
Jeg hedder Peter Mikkelsen og er nyuddannet coach. Jeg vil gerne hjælpe andre med at håndtere de livsudfordringer et handicap eller en kronisk sygdom medfører. Eller sagt på en anden måde: Jeg vil gerne træne folk i at (træne sig selv i at) mestre handicap og sygdom bedre. At håndtere de svære hverdags- og livssituationer som fysiske, mentale eller helbredsmæssige begrænsninger sætter dem i. Selv har jeg en type muskelsvind, der gør mig til kørestols- og respiratorbruger og afhængig af hjælp døgnet rundt. Så jeg ved på godt og ondt, hvad det vil sige at leve med begrænsninger.
Jeg er uddannet i den såkaldte systemiske skole. Det vil bl.a. sige at jeg ikke kun ser på dig som et individ, der har en sygdom. Jeg er også optaget af de relationer og kontekster, der omgiver dig op din sygdom. De forhold man indgår i (til fx kolleger, familie, fagpersoner) og de kontekster man bevæger sig indenfor (fx på jobbet, på hospitalet, hjemme) betyder meget for, hvem du er, og for hvordan du tackler din sygdom i forskellige situationer. Det systemiske viser sig også ved, at jeg har ansvaret for at sætte rammerne for en god samtale, mens du er ekspert på din sygdom og din problemstilling.
Mine samtaler fungerer i praksis som samarbejder, hvor vi fællesskab arbejder med træning af den mentale evne til at rumme, acceptere, handle i forholde til, tænke nyt om eller konfrontere svære udfordringer i livet. Vi skal sammen udforske din verden, finde løsninger, knopskyde perspektiver, ja finde frem til de forståelser og fortællinger, der tjener dig og dit liv. Vil du med på rejsen?
Læs mere om Peters tilbud her
Peter har før deltaget i debatten om seksualitet og handicap. Han står således bag en kronik med titlen "Handicap er ikke det modsatte af sex" til Politiken den 27. oktober 2010, som vi også bragte her på bloggen. Genlæs den her
Her er, hvad Peter skriver om sit tilbud om coaching:Coaching i handicaphåndtering
Gratis coaching: Jeg tilbyder gratis coachsamtaler i mestring af handicap eller kroniske sygdomme i forskellige livssituationer. Samtalerne foregår fortrinsvis mandag og torsdag fra kl. 11-16 og har en varighed på 1-1½ time.
Sted: Rambøll Attractors lokaler i Ørestaden i København.
Kontakt: Peter Gundlund Koed Mikkelsen, 26 28 63 65, handicapmester@gmail.com.
Jeg hedder Peter Mikkelsen og er nyuddannet coach. Jeg vil gerne hjælpe andre med at håndtere de livsudfordringer et handicap eller en kronisk sygdom medfører. Eller sagt på en anden måde: Jeg vil gerne træne folk i at (træne sig selv i at) mestre handicap og sygdom bedre. At håndtere de svære hverdags- og livssituationer som fysiske, mentale eller helbredsmæssige begrænsninger sætter dem i. Selv har jeg en type muskelsvind, der gør mig til kørestols- og respiratorbruger og afhængig af hjælp døgnet rundt. Så jeg ved på godt og ondt, hvad det vil sige at leve med begrænsninger.
Jeg er uddannet i den såkaldte systemiske skole. Det vil bl.a. sige at jeg ikke kun ser på dig som et individ, der har en sygdom. Jeg er også optaget af de relationer og kontekster, der omgiver dig op din sygdom. De forhold man indgår i (til fx kolleger, familie, fagpersoner) og de kontekster man bevæger sig indenfor (fx på jobbet, på hospitalet, hjemme) betyder meget for, hvem du er, og for hvordan du tackler din sygdom i forskellige situationer. Det systemiske viser sig også ved, at jeg har ansvaret for at sætte rammerne for en god samtale, mens du er ekspert på din sygdom og din problemstilling.
Mine samtaler fungerer i praksis som samarbejder, hvor vi fællesskab arbejder med træning af den mentale evne til at rumme, acceptere, handle i forholde til, tænke nyt om eller konfrontere svære udfordringer i livet. Vi skal sammen udforske din verden, finde løsninger, knopskyde perspektiver, ja finde frem til de forståelser og fortællinger, der tjener dig og dit liv. Vil du med på rejsen?
Læs mere om Peters tilbud her
Abonner på:
Indlæg (Atom)